Gode råd og overvejelser

Uanset om vi snakker bryllup, konfirmation eller en rund fødselsdag, så er det JERES fest, hvor I kun skal koncentrere jer om at hygge og nyde dagen.

I har sikkert allerede forberedt alt, lige fra tøjet, maden, borddækning, musik m.m., så hvorfor ikke lige forberede en enkelt ting til:

Hvem skal fotograferes???

Gør jer selv den tjeneste at lav en liste med de portrætbilleder I ønsker, så I/vi er sikre på at vi får dem alle med. Notér hvem der skal være på billederne og ikke mindst hvor (hvis der både skal være nogle ved kirken, rådhus og eller en anden lokation.)

Når det er gjort, så sætter I en af gæsterne til at styre løjerne med at samle de personer, der skal på billederne, så I kan koncentrere jer om at nyde jeres store dag.

Jeg har lavet en "setliste", som I er velkomne til at hente her . Udskriv alle de sider I har brug for, så vi får de billeder der ønskes.